©  Foto:

STUBhuset i Støvring

STUBhuset er en selvejende institution. Huset er et kulturelt og folkeligt samlingssted, og mange forskellige aktiviteter og brugere får huset til at summe af liv.
Her afholdes der de mest fantastiske intimkoncerter - lyden er super, og publikum er tæt på scenen og bandet. Det giver nogle gode live-oplevelser, nogle glade publikummer og nogle tilfredse musikere, der nyder den gode stemning, der er i STUBhuset.

Støvring har markeret sig på det kulturelle landkort og et stadig stigende antal mennesker møder op til udstillinger, koncerter, dans, musik, foredrag, møder og meget andet...

I weekenden bruges STUBhuset ofte som forsamlingshus. Medlemmer af STUBhuset har nemlig mulighed for at leje lokaler til private fester og arrangementer - så hvis flaget er oppe i weekenden, så er der en eller anden god privat fest i STUBhuset.