Sommer i Rebild 2017

Sommer i Rebild er uforglemmelige øjeblikke i Rebild Bakker og Rold Skov – hvor der er tid til at nyde livet stille og roligt, men også i fuld fart……

Eventyrskoven Rold Skov, hvor luften er renere og hvor der er højere til himlen, byder på et skatkammer af natur-, kunst- og kulturoplevelser – også for de meget aktive med lyst til adrenalin-kick og udfordringer.

Her kan du få sus i MTB-hjulene på vores spændende mountainbike-ruter, sove i hængekøjer i skovens træer, bade i de reneste søer og høre stjernerne synge ved Opera i Rebild.

Sommerferie i Rebild

Smuk natur og et skatkammer af aktiviteter venter i Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker
- ikke kun for de adrenalinhungrende med hang til action, der er også tilbud til de der har fokus på naturen og den ro man kan finde der.

Fredelige naturoplevelser
Pump cyklen, pak madkurven og nyd skovens dybe stille ro fra cykelsadlen. 

Hold pause ved søkanten eller ved en af de kendte kilder og nyd naturen i fulde drag. Brug de afmærkede vandreruter til fredelige traveture.

Kanosejlads og fiskeri
Tag på en kanotur på Lindenborg åog se bl.a. Rebild Bakker fra en noget anden vinkel.

Indsnus den helt vidunderlige natur med de dyr, insekter og planter, man har mulighed for at stifte bekendtskab med fra vandsiden.
Stop ved en af kilderne, kast fiskesnøren ud og fang din aftensmad selv i åen.

Badning i de reneste søer
I Madum Sø og Store Økssø er der gode bademuligheder.

På en sommerdag er vandet her normalt varmere end f.eks. ved Vesterhavet.
I Store Økssø er der i sommerhalvåret etableret en svømmebane markeret med gule bøjer i vandet.

Efterår i Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker

Naturoplevelser i Rebild

Rebild, Rold Skov og Rebild Bakker er et overflødighedshorn af seværdigheder og oplevelser. Det vrimler med smukke naturoplevelser af de helt store.

Fiskevande i Rebild

Fiskevande i Rebild

Køb Fiskekort til fiskeri:

Fiskekort til fiskeri i Lindenborg Å kan købes i RebildPorten

Fiskekort til fiskeri i Simested Å kan købes på Boldrup Museum eller på Nørager Kro, Jernbanegade tlf. 9855 1007

Fiskekort til fiskeri i Lerkenfeld Å kan købes hos Q8-Cafeteriet, v/ Stor Binderup Kro, tlf. 9865 8266

Fiskekort til de tre Åer kan også købes online på www.danskfiskekort.dk

Aktiv sommerferie

Løb, cykling, mountainbike, ridning, langrend og orienteringsløb, der er rig mulighed for udfordringer i og omkring Rold Skov
– og det ofte under forhold, hvis lige man skal lede længe efter. Her kan hele familien året rundt udfolde sig og få sved på panden.

MTB – fra nem til ekstrem
Rold Skov er kendt som et suverænt mountainbike-område.

Løb og naturfitness under trækronerne
Med udgangspunkt fra Skørping IdrætsCenter er der etableret flere ruter til løb og orienteringsløb samt et såkaldt sundhedsspor.

Børne MTB rute i Rold Skov

Børne MTB rute i Rold Skov

Syd for Skørping Skole inde i Rold Skov, finder du danmarks første børne MTB rute.

Banen er specialopbygget til læring og kan bruges af alle.

Rebildfesten den 4. juli

Rebildfesten den 4.juli

Rebild er kendt og besøgt af mange for smuk og enestående natur, men nationalparken Rebild Bakker rummer også det udendørs kultureventen -  Rebildfesten