Rold Skov

Rold Skov

Rold Skov er en af Danmarks største skove, og dækker et areal på omkring 80 km2 eller 8000 ha. Skoven består af mange skovpartier med hvert deres navn som f.eks. Hesselholt, Nørreskov, Nørlund skov og Rold Vesterskov.

ROLD SKOV
75 % af skoven er i privateje og denne del ejes primært af 3 godser:
Lindenborg, Nørlund og Willestrup. Staten ejer de sidste 25 %, og dette areal administreres af Skov- og Naturstyrelsen Himmerland.

I 1826 bestod skoven hovedsagelig af mere eller mindre åben bøgeskov vekslende med krat, udstrakte moser og heder. Fra 1850 tog man for alvor fat på tilplantning med nåletræ.

Ud over rødgran og skovfyr blev der plantet flere nordamerikanske træarter som douglasgran, sitkagran, nobilis og grandis, også selvom skovrider Hintz af sin chef fik forbud mod at plante den slags "parktræer".

De nævnte nordamerikanske træarter er siden blevet særdeles vigtige arter i skoven. I Jætternes Baghave og ved Forstrådens
Gran kan der opleves imponerende eksemplarer af gamle douglas- og sitkagraner.

Rold Skov er i dag primært en nåleskov. Den sandede og grusede morænejord sammen med en høj nedbør bevirker, at nåletræet her har et af landets allerbedste voksesteder.

Skoven er kendt for sine store, tætte bevoksninger af gammel gran, om end stormen i 1981 tyndede hårdt ud i dem. Under denne novemberstorm væltede 550.000 kubikmeter træ i Rold Skov (ca. halvdelen af hele Danmarks årlige nåletræshugst).

NATURSKOV
Der er dog bevaret fine partier af den oprindelige bøgeskov. De største bevoksninger af gammel naturskov med bøg findes i Rebild Bakker, Bjergeskov, Troldeskoven og Urskoven. Særligt i Rebild Bakker og i Troldeskoven er træerne flerstammede, krogede og knortede – det der her på egnen kaldes "purker".

Formen skyldes en kombination af hyppig nedhugning, svampeangreb, bid af vildt og kreaturer samt frost og vind.
Troldeskoven og Urskoven er udlagt som urørt skov. Her må der ikke foretages nogen form for hugst eller andre kulturindgreb. Disse arealer vil efterhånden minde om urskove med væltede og døde træer og med nyvækst i lysninger. Andre naturskove drives ved en særlig ekstensiv skovdrift, græsningsskov, som f.eks. Rebild Bakker, hvor får og kreaturer græsser i skoven.

KULTURMINDER
Skoven er rig på fortidsminder. Særligt i Bjergeskoven er der mange gravhøje fra Bondestenalder og Bronzealder. Her kan nævnes dyssen Stenstuen og de 2 bronzealderhøje, Svinehøjene.

Der er adskillige gamle hulveje i skoven - ofte flere ved siden af hinanden. De har været i brug efter tur. Hvis én vejstrækning blev for dårlig og ufremkommelig, lavede man blot et nyt forløb.

Den mest kendte hulvej er den nu asfalterede Rebildvej gennem Rebild Bakker, som lokalt kaldes Hulvejen. Langs Pumpevejen ved Troldeskoven er der et fint eksempel på, hvordan flere hulveje ligger parallelt med hinanden.

Den Narre Kjald (eller kjål) betyder den nordre kilde eller brønd, og det menes, at denne brønd er 600-700 år gammel. Nu er brønden fra tid til anden tør, men så sent som omkring år 1900 blev den stadig brugt af beboerne i Sdr. Lejehus ved skovhaven.

Overalt i skoven er der spor af en omfattende kulproduktion, f.eks. ved Kulsvierpladsen i Rebild Bakker.

Der har været anvendt 2 former for kulsvidning. Enten foregik den kontrollerede forkulning af træet i lukkede gruber i jorden, eller også blev træet stablet til mandshøje miler, hvorefter det hele blev dækket med græstørv. Kulsvierne sikrede så en passende brænding af træet ved at fjerne eller lægge flere tørv på milen.

Tog ilden for voldsom fat, havde kulsvierne en stor tønde med vand ved siden af milen til slukning af flammerne. Selv om natten blev der brændt kul, og kulsvierne havde lange og kolde nattevagter. Den omfattende kulsvidning i Rold Skov krævede meget store mængder træ, og var medvirkende til skovens forarmning. I dag findes stadig en kulsvier i området, som har ført traditionen videre.

JORDFALDSHULLER
Den kalkrige undergrund i Rold Skov er forklaringen på de såkaldte jordfaldshuller. Når regnvandet trænger gennem det nedfaldne løv, forsures det af humussyrer. Det sure vand siver så ned gennem sprækker i jorden og opløser kalken. Når kalken opløses, dannes hulrum, som pludselig en dag kan styrte sammen.

Et af de store kegleformede jordfaldshuller kaldes "Hestegraven". Navnet stammer fra et sagn om et hestespand, som kørte gennem skoven. Pludselig forsvandt jorden under hestene, hestespandet forsvandt i dybet, og Hestegraven var dannet.

Et andet kendt jordfaldshul er ”Røverstuen”. Det siges, at nogle af Røverne fra Rold havde deres tilholdssted i dette jordfaldshul. Her kunne de ligge på lur efter de vejfarende, og de havde spændt snore forbundet med klokker ud over vejen. Når snoren blev ramt af en hest eller vogn ringede klokkerne. Fodgængere, som så sig for, kunne kravle over eller under snorene.

FRUESKOEN
På en skrænt i bjergskoven findes det eneste voksested for Danmarks største orkidé – Frueskoen.
Den blev fundet i 1880, men blev næsten udryddet af ubetænksomme personers plantejagt, en skæbne der også rammer flere af vore arter af orkidéer. Det har været nødvendigt at indhegne et stort område for at sikre Frueskoen mod opgravning, der er dog et ”bur” i indhegningen, hvorfra man kan se denne sjældne plante.

Antallet af Fruesko var gennem nogle år faldende, og derfor har man foretaget visse plejeforanstaltninger, bl.a. er nogle af de mange bøgetræer i området blevet fældet, for at give mere lys og man sætter hvert år, efter Frueskoens afblomstring, får ud, for at holde den øvrige vegetation nede.
Dette ser ud til at have gavnet, da der hvert år vokser flere og flere Fruesko frem af skovbunden.
Frueskoen blomstrer omkring Grundlovsdag, og ca. 10 dage frem

SKOVENS DYRELIV
Dyrelivet i skoven er varieret og ganske artsrigt. Skovens store dyr som krondyr, rådyr, grævling og ræv er til at få øje på, hvis man vel at mærke kommer på de rigtige tidspunkter og bevæger sig stille rundt i skoven.

De bedste tidspunkter at opleve dyrene på er tidligt om morgenen eller i skumringen, hvor dyrene kommer frem i skovens lysninger. Husk at dyrenes høre- og lugtesans er væsentlig bedre end vores, så undgå unødige lyde og at stå i vindsiden.

Fuglene rummer langt flere arter end pattedyrene, men ofte er de vanskelige at få øje på. I stedet kan deres sang høres, og det er faktisk også den bedste måde at genkende dem på. Nogle af skovens fugle har dog en størrelse, så de let observeres. Det gælder rovfugle som musvåge og duehøg, som hyppigt ses i skoven.
Mange fugle har en fjerdragt i brune og grå farver. De falder i ét med skovens farver og ender derfor ikke så let som byttedyr. Der er dog også ganske farvestrålende fuglearter som f.eks. skovskaden med sit rødlige bryst og sit lyseblå vingespejl eller grønspætten, der skinner i en gullig grøn farve og har rød kalot.

Skovens dyreliv kan opleves hele året rundt, hvor hver årstid har sine specialiteter. Det kan være vinterens store flokke af finker, mens vor mindste og talrigeste hjorteart, rådyret, er lettest at iagttage om foråret. En tidlig sommermorgen kan man være heldig at opleve legende rævehvalpe foran rævegraven. Skovens store søer kan om efteråret ofte byde på flokke af trold- og hvinænder. Det gælder blot om at have øjne og ører med sig.

Del denne side

Oplev en nat i skoven fra en hængekøje

Findes der noget bedre end at vågne til fuglesang og skovens lyde? Glemt alt om telt og luftmadrasser – lej en hængekøje i stedet!

Planter i Rold Skov

Når man taler om planter i forbindelse med Rold Skov, nævner de fleste mennesker frueskoen. Men ud over frueskoen er Rold Skov hjemsted for en lang række andre spændende planter, almindelige såvel som sjældne. Mest markant er naturligvis skovens største planter, træerne.

Dyr i Rold Skov

Rold Skov er med sine næsten 80 km² og sine mange forskellige levesteder – moser, nåleskov, løvskov, enge, og åbne arealer et godt sted for dyrene at bo. 
Rold Skov er et godt sted at gå ud for at opleve dyrelivet i alle årstiderne, men gå stille og hold alle sanser – især øjne og ører åbne.
Gå gerne mod vinden og især når du nærmer dig de åbne pladser i skoven, skal du være opmærksom og gå som en indianer: Gå lidt – se meget