Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer

Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer - Kalk, Kilder, Kunst og Kold Krig.

Thingbæk Kalkminer har været åben for besøgende siden 1935. Med indvielse af den nye velkomstbygning i 2015, er tilbuddet til gæsterne udvidet væsentlig. Udsigten fra indgangen til Thingbæk Kalkminer er i sig selv en seværdighed. Her ser du ud over Lindenborg Ådal mod Rold Skov og Rebild Bakker. Kontrasten er derfor stor, når du træder ind ad porten til de mørke og kølige minegange. Du går direkte ind i Danmarks undergrund, hvor du på klods hold kan studere, hvordan landet blev skabt. For 60 mio. år siden aflejrede mikroskopiske dyr deres skeletter på bunden af det lune urhav. Aflejringerne blev med tiden presset sammen til den kalk, som i generationer har været hentet fra åbent brud i Thingbæk og brugt til mørtel og jordforbedring.

Først i 1926 etablerede billedhugger Anders Bundgaard minegangene og industriel produktion i et stort kalkværk på stedet. Som de bevægede sig stadig længere ind i kalkbjerget, efterlod minearbejderne gigantiske sale, som Bundgaards skarpe blik for dramatisk æstetik snart fandt anvendelse for.

Her i “Danmarks mest særprægede museum” fik Bundgaards originale gipsfigurer både den plads og den fortættede stemning omkring sig, der fremhæver værkernes kvaliteter. Figurerne har dannet forlæg for berømte monumenter som Kimbrertyren, Genforeningsmonumentet og Gefionspringvandet. Museums- og minedrift fungerede side om side frem til 1950’erne, hvor minen var blevet urentabel. I 1969 udlånte Aalborg Kommune en del originale gipsmodeller fra Carl Johan Bonnesen, hvis bronzeskulpturer pryder mange offentlige rum i fødebyen. Modellerne kan man stadig beundre i minerne sammen med enkelte værker af andre kunstnere, heriblandt et nyt relief hugget direkte ind i minevæggen af kunstneren Søren Assenholt. Samtidskunsten repræsenteres også ved lejlighedsvise særudstillinger i minerne, hvor nye værker spiller op til Bundgaards og Bonnesens klassikere. Ligesom Anders Bundgaard, er stedets nuværende ejer, Niels Moes, en visionær herre. Han er i fuld gang med at skabe et levende kultur- og oplevelsescenter med udgangspunkt i det, som Bundgaard startede. I 2015 blev en stor ny velkomstbygning indviet. Det er her, du køber billet og introduceres til de aktuelle muligheder og arrangementer. Drik en kop kaffe i Café Gefion, mens du nyder synet af Thingbæk Kilde, som springer i skovkanten bag huset, se de skiftende udstillinger, mød Dannie Druehyld i heksens værksted eller tag en pause i biografen, hvor du kan blive klogere på forskellige emner under centrets fokusområder KALK, KILDER, KUNST og KOLD KRIG.

Rebildcentrets 70 ha store naturområde er oplagt til udendørs oplevelser af enhver slags. På naturarealerne etableres 8 km afmærkede naturstier. Her vil du fremover støde på Land Art, som er stedsspecifikke kunstværker skabt i samspil med naturen. Du kan også opleve to af de få dambrug, som stadig opdrætter ørreder i jordbassiner. De jyske ådale var op gennem 1900-tallet stærkt prægede af disse anlæg, hvoraf næsten alle nu er sløjfet eller totalt moderniseret. Thingbæk Museumsdambrug og Skillingbro Økologiske Dambrug er autentisk jysk kulturhistorie i fuld funktion og med kildevand direkte fra kalkundergrunden.

Åbningstider:

1. juni - 31. august kl. 10 - 17 
1. september - 31 oktober man-fre kl. 13 - 16 samt lør/søn kl. 10 - 17
Uge 42 dagligt 10 - 17
samt i forbindelse med lysfesterne Påskedag, 2. søndag i advent (Luciaoptog) og 2. juledag.

Desuden er der åbent for grupper over 20 personer hele året, efter forudgående aftale.

Priser:
Børn:
(6-14 år) kr. 30,-  Ved lysfester (Påskedag, 2. søndag i advent og 2. juledag) kr. 40,-

Voksne:  kr. 65,- Ved lysfester (Påskedag, 2. søndag i advent og 2. juledag) kr. 75,-

Grupper over 20 personer, pr. person: voksne kr. 50,- børn kr. 25,- (dog ikke ved Lysfester)

Se flere informationer, åbningstider, priser og kommende begivenheder på www.rebildcentret.dk 

Rold Skov Museernes pakketilbud:

Den store pakke: 3 museer for kr. 145,- pr. person. - omfatter Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet, Blokhusmuseet og Rebild Centret/Thingbæk kalkminer. Der serveres kaffebord med lagkage på Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet. Inkluderet i prisen er en kort introduktion på Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet. Ønskes der en mere omfattende introduktion til museerne anbefales det at tilkøbe guide.

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra brød, guide og musikalsk underholdning.

Den store pakke bestilles gennem RebildPorten/Turistkontoret Tlf. 9988 9000

Den lille pakke: 2 museer for kr. 120,-pr. person: Omfatter Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet og Rebild Centret/Thingbæk Kalkminer. Der serveres kaffebord med lagkage på Spillemands- Jagt og Skovbrugsmuseet. 

Den lille pakke kan bestilles på RebildPorten/Turiskontoret Tlf. 9988 9000 eller ved museerne.

Bestilling og yderligere information henvendelse til RebildPorten, Rebildvej 25A 9520 Skørping tlf: 9988 9000 eller e-mail info@rebildporten.dk

Åbningstider
01/05/2016 - 31/08/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
01/09/2016 - 31/10/2016 Mandag - Fredag 13:00 - 16:00
01/09/2016 - 31/10/2016 Lørdag, Søndag 10:00 - 17:00
17/10/2016 - 23/10/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

Røde Møllevej 4
9520 Skørping

Telefon

+4598375500

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Toilet
  • Type

    • Kalkbrud
    • Bakker
    • Ådal
    • Skov

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 9.811852
    Latitude : 56.832

Del denne side