Smagen af Rebild

At spise ude hører med til den gode ferie....
Mange nyder at gå på restaurant – og vi kan også byde på mange hyggelige og rigtig gode spisesteder i alle prisklasser og for enhver smag - lige fra en røvermiddag til en pizza.

En picnic vil også være et oplagt valg.
Tænd din grill eller dit bål på dertil indrettede steder og tilbered din friskfangede fisk eller medbragte kød fra en af vores gårdbutikker, sammen med de lækkerier du kan samle i naturen.

Eller hvad med at spise en af restauranternes madposer i skoven, med risiko for, at blive overfaldet af de tre fæle Røvere fra Rold?

Og der er noget for enhver smag...

I Rebild og Rold Skov-området finder du et væld af gode spisesteder, der er kendt for deres varierede køkken og deres sans for at benytte lokale råvarer.

De fleste spisesteder ligger tæt på eller lige midt i den storslåede natur, så der er rig mulighed for at kombinere en frisk travetur med en forrygende frokost eller middag.

Du kan også kombinere et dejligt måltid mad med en god dag på golfbanen

Eller hvad med at spise en af restauranternes madposer i skoven, med risiko for, at blive overfaldet af de tre fæle Røvere fra Rold?

Comwell Sport Rebild Bakker

Comwell Sport Restaurant

Comwell Sport er naturligvis også god mad!
Missionen er at udforske det lokale køkken - ambitionen er, at definere en ny nordjysk smag som bygger på de nordiske dogmer, de skiftende sæsoner, det enkle udtryk.

 

Rold Storkro

Rold StorKro

Siden 1958 har Rold StorKro været kendt og respekteret.

 

Kroen har bevaret den oprindelige atmosfære, skabt af god service, et velrenommeret køkken, og sidst, men ikke mindst:

 

De fantastiske omgivelser, i Rold Skov og med Rebild Bakker som nærmeste nabo

Smag på Rebild og Rold Skov - bogstaveligt talt

Rundt om i landsdelen kan du ved små vejboder købe nyslynget honning og friskopgravede grøntsager. Der findes også flere gårdbutikker hvor du kan købe lokale specialiteter. 

I og omkring Rold Skov er der en lang tradition for at bruge naturens råvarer til madlavning – vildt fra skoven og fisk fra søer og åer. Hederne har leveret bær og skovens svampe.

Der er rig mulighed for selv, at gå på jagt efter naturens bær og svampe eller plukke modne enebær i Rebild Bakker til en hjemmelavet bjesk og gryderetter.

De mange vilde urter har altid sat ekstra smag på det himmerlandske køkken.

Krastrup Søgaard Gårdbutik

Krastrup Søgaard Gårdbutik

Krastrupsøgaard er en af dem og her er dyrene altid ude.

 

Her finder du et stort udvalg af kød fra egne dyr på friland, mange forskellige pølser, pålæg og hjemmelavede færdigretter.

 

Ydermere kan du få mel, limonader og andre spændende specialvarer i høj kvalitet.

Arrangementer på Boldrup Museum

Smagedage på Boldrup Museum

Blandt Boldrup Museums mange aktiviteter hører for eksempel honningdage og æble & ciderdage.

 

De arrangerer også snapsedage, hvor du kan smage flere forskellige hjemmelavede snapse, og se hvordan du selv laver dem.


Foruden snaps serveres der dejlig brød og oste..

  • Romantiske dage på Rold StorKro

    Uanset om I lige har truffet hinanden, er gamle kærester eller har været gift i 50 år, så appellerer dette ophold til romantiske sjæle i alle aldersgrupper.
    3.995,00 DKK Book
  • Bogen om Rebild Bakker

    Rebild Bakker - Dansk-Amerikanske forbindelser/Danish-American Ties Skrevet af Henrik Bugge Mortensen og Marianne Adamsen Pris kr. 337 inkl. emballage og porto
    337,00 DKK Book