©  Foto:

Rold Skov MTB Marathon 2024

Lørdag den 1. juni 2024

Rold Skov MTB-Marathon afvikles for 3. gang lørdag d. 1/6 -2024 i Danmarks måske fedeste MTB terræn. Løbet får to ruter, en lang på ca. 75 km med 1250 højdemeter, og en kort på ca. 45 km med 800 højdemeter. Løbet afvikles på én sammenhængende rute (ingen gentagelser), og naturligvis (næsten), uden asfalt. Vi komponerer naturligvis nye segmenter og ruter i forhold til seneste løb.

Som arrangøren skriver: "Løbet kommer forbi alle de fede højdepunkter i Rold Skov som: Store og Bette Fanden, Fy for fanden, Racerbanen, Ravnkilkde, Max Henius, Gralev Ådal, Cypressen, Stendalen, Grævlingebakken, Lasses knold, Rebild bakker, Store Øksø, Long Ajes og meget meget mere. Vi har fundet det bedste af det bedste frem fra vores hjemmebane og håber I vil nyde turen. Ruten er varieret, og består primært af spor/skovstier og enkelte transportstykker (grus)."

Løbet afvikles som et stjerneløb, med 3 forskellige løbs-segmenter, med udgangspunkt/centrum ved Skørping Idrætscenter.