©  Foto:

Opera i Rebild

Søndag den 11. august 2024

For 20. gang løber årets operafest i Rebild af stablen. Temaet er ’Stjernestunder’ og den kunstneriske leder Giordano Bellincampi har sammensat et program netop med en perlerække af musikalske stjernestunder.
 
Dansk når det er dejligst og operetter, som går lige i hjertekulen. Publikum kan glæde sig til at høre Gade, Hartmann, Lange-Müller, Reesen sammen med Mozart, Puccini og Strauss. Medvirkende er Aalborg Symfoniorkester, tre dygtige solister og DR Vokalensemblet.
 
Konferencier er igen i år Preben Kristensen, som med sin musikalitet, lune og latter leder publikum igennem en stjernestund af en eftermiddag.
 
Rebild Musikpris på 25.000 kr. sponsoreret af Gudrun og Palle Mørch Fonden uddeles til en talentfuld nordjysk musiker, som med sit talent har gjort sig særligt bemærket.