©  Foto:

Bakkely Maratons 2024

Fredag den 23. august - søndag den 25. august
 
Bakkely Maratons er en unik ultraløbsoplevelse inspireret af det legendariske Barkley Marathons, tilpasset med et dansk twist i Rebild Nationalpark. Et spektakulært løb der IKKE byder på traditionelle bekvemmeligheder som mærkede ruter, Strava likes mm. Men tilbyder i stedet en autentisk og udfordrende oplevelse med 100 miles gennem noget af Danmarks smukkeste kuperede terræn - uden GPS-hjælp.
 
Deltagerne skal navigere ved hjælp af et kort til flere checkpoints, vælge deres egen rute og forberede sig på en fysisk og mentalt krævende prøvelse. En enestående løbeoplevelse, der tester grænser og beriger med uforglemmelige minder.