Næsgården


Spejderhytte ved Madum Sø i Rold Skov

Næsgården er en dejlig nyrenoveret hytte, som ligger lige ned til Madum Sø i Rold Skov ved Skørping. Der er plads til 50 gæster som tilmed kan overnatte i hytten - og der er alt det nødvendige køkkenudstyr til din fest eller udflugt.

Hytten ligger kun 15 km. fra motorvejen og nåes fra E45 ved Støvring eller Haverslev.

Udover spisesalen er der indrettet 2 charmerende hyggekroge med plads til alle dine gæster i behagelige lædersofaer - perfekt til aften- og nattetimerne.

Næsgården indeholder gode muligheder for overnatning. Der er således ialt 5 soverum og god plads til opstilling af telte eller campingvogn. Der er 51 sovepladser i selve hytten og adskillige bruserum mv.

Køkkenet indeholder både et stort komfur med 6 kogeplader, 2 ovne og køleskab og fryser. Der er komplet service i køkkenet til 50 gæster. Der er således mulighed for både at tilberede maden i køkkenet - eller at få maden leveret.

Hytten ligger helt ned til søbredden på Madum Sø, og giver således mulighed for masser af aktiviteter i vandet. Der er boldbaner og bålplads - og hvad med en rask gåtur omkring Madum Sø?

Området er en del af Rold Skov, og indeholder derfor adskillige hyggelige skovstier, som giver oplevelser til både børn og voksne.
Priserne for leje af hytten starter ved kr. 4.200 - se mere på www.naesgaarden.com

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

Madumsøvej 54
9520 Skørping

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 9.945604
    Latitude : 56.801716

Del denne side