Guidet kanotur på Lindeborg å

Søndag den 27. august 2017 kl. 9.30 - ca. 16.00

Du og din familie har mulighed for en helt unik natur- og kulturhistorisk kanooplevelse på den smukke snoede Lindenborg Å.
Turen starter kl. 9.30 ved foden af Rebildbakker.

Op ad åen oplever vi områdets helt unikke fugleliv og ser landskabet fra en anderledes vinkel.

Første stop er Lille Blåkilde - her strækker vi ben, går en lille tur - får en bid brød og smager på det rene kildevand.
Imens fortæller guiderne om kilderne, flora & fauna.

Vi fortsætter forbi Egholm Borgruin og det smukke kuperede terræn ved Gl. Skørping.

Ved 13 tiden ankommer vi til Klepholm Naturbase - hvor vi får middelaldersuppe med tilbehør fra bål. De 4 kyndige guider krydrer opholdet med spændende fortællinger om Dronning Margrethe d. 1 som huserede på Egholm tilbage i 1300-tallet.

Der er sørget for transport tilbage til Røde Møllevej og dagen forventes at slutte ved cirka 16-tiden.

Målgruppe: Voksne samt børn over 8 år. Indstigning og udstigning af kanoerne kræver en forholdsvis god balanceevne, så en vis fysisk kondition er nødvendig

Husk: Egnet fodtøj f.eks. gummistøvler.

Mødested: P-pladsen på Røde Mølle Vej (v/Thingbæk Kalkmine) 9520 Skørping

Pris: 450 kr. pr. person. Dækker leje af kano, forplejning hele dagen, transport retur til udgangspunkt samt kyndig følgeskab af 4 lokale guider.

Tilmelding: Senest den 23. august - Begrænset antal pladser - køb din billet her.

Arrangør: Rebild Guidelaug

Åbningstider

27/08/2017 - 27/08/2017 Søndag 09:30 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

RebildPorten info@rebildporten.dk
 

Kontakt

Adresse

P-pladsen på Røde Møllevej
v/Thingbæk Kalkminer
9520 Skørping

Telefon

+45 9988 9000

Fakta

  • Type

    • Sejlture
    • For børn
    • Anden begivenhed
    • Den Gode Historie
    • Foredrag
    • Rundvisning
    • Natur

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.812956046153
Latitude : 56.833984674962