Forår i Rebild

Sneen er nu ude at syne sammen med de mange ski og kælke, som har besøgt Rebild i år – på gensyn til næste år!
Nu er foråret lige om hjørnet - dette kan ses og mærkes i Rebild og Rold Skov. Det begynder at spire alle vegne, pindsvinet vågner fra sit vinterhi og fuglene vender tilbage til skovens toppe.
Solen er allerede begyndt at varme med sine stråler efter vinterens kulde og de mange gæster lægger vinterjakken på hylden. 
Nu skal batterierne igen lades op - med en tur i naturen, som sprudler af liv og energi. 
Foråret betyder for nogen også påskeferie og mange helligdage, for nogle er det fridage og for andre ikke – når ferie og fridage byder sig, er mulighederne mange i Rebild.

Forårsferie i Rebild

Forår i Rebild er tid og sted til at opleve naturen og hinanden - tid til at opleve foråret og lyset vende tilbage, til friske ture i skoven og bakkerne, på udkig efter de mange små og store tegn på at naturen er ved at vågne efter den lange vinter.

Vil du opleve naturen på egen hånd, kan du finde masser af inspiration og kort på vores sider om naturoplevelser i Rebild.

Er du til aktive ferieoplevelser, er der rige muligeheder med løberuter, rideruter og vores mountainbikerute.

Påskens traditioner

Påsken er den vigtigste højtid i kristendommen, men er, som så mange andre traditioner og højtider et sammensurium af religioner, hedenske skikke og folketraditioner.

Man klipper påskepynt, maler på æg, spiser chokoladeæg, skriver gækkebreve og fortæller historier om påskeharen. Traditionerne har ikke så meget med det kristne budskab at gøre, men er med til at gøre påsken festlig. Mange af traditionerne er meget gamle, og enkelte går helt tilbage til middelalderen.

Kalender og datoer for påske 2017:
Skærtorsdag: Torsdag 13. april
Langfredag: Fredag 14. april
Påskedag: Søndag 16. april
2. påskedag: Mandag 17. april

Påsken

Hvorfor fejrer vi påske, hvordan beregner man hvornår påsken ligger, hvad er påskens traditioner og hvad spiser man til påske?

Læs mere om det alt sammen her...