Top-Karen Plakat

Lidt baggrundshistorien om Sven Henriksen og Top-Karen som plakatmotiv

Sven Henriksen, der var uddannet malersvend, var en meget produktiv, efterspurgt og toneangivende grafiker fra 1910’erne og frem til midten af 1930’erne. Han blev født i 1890. Gennem hele sit professionelle virke som grafiker beskæftigede Sven Henriksen sig næsten udelukkende med plakaten som reklameblikfang. Han var ligeledes en meget efterspurgt udstillingsarrangør. Arbejdede som oftest med klare, rene farver og enkle visuelle udtryk og kombinationer. Havde en forkærlighed for den skriggule farve i kombination med rød. Til Sven Henriksens mest kendte arbejder hører plakater til København Zoologiske Have fra 1914, Stjernens Øl og Mineralvande fra 1932 og plakat til DSB fra 1935, der forestiller det nye danske lyntog på vej over den nyåbnede Lillebæltsbro. Var ophavsmand til flere plakater, der reklamerede for Danmark som turistland. Plakaten med Top-Karen i Rebild Bakker fra 1929 blev brugt i et reklamefremstød i Amerika. Top-Karen var en meget kendt skikkelse i Rebild, hvor hun sammen med sin mand Top-Jens drev et lille traktørsted i Top-Huset. I det bakkede himmerlandske hedelandskab har man siden 1912 fejret den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli med en udendørs fest. Rebild Bakker er Danmarks første nationalpark. Plakaten viser tydeligt Sven Henriksens begejstring for de kraftige farver – her gul, orange og lilla. Sven Henriksen døde i 1935.  

Booking

Top-Karen Plakat

Antal 187,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Forlaget Rebild

Forlaget Rebild producerer og udgiver bøger med fokus på natur, historie og kogekunst. Forlaget, der blev etableret i 1995, er hjemmehørende i stationsbyen Skørping.
Kontakt
Hanebuen 15
DK-9520 Skørping
+45 98 39 11 00
mail@forlagetrebild.dk
www.forlagetrebild.dk