Guidet tur 25. juli Rold Skov - St. Økssø

Tirsdag den 25. juli 2017 kl. 19.00 - 21.00

Kom med på denne skønne guidede aftentur i Rold Skov ved St. Økssø.

Du kan forvente godt selskab og historie fortælling om området.
Turen starter ved Mosskov Pavillonen, og vi skal høre lidt om de glade dage,
da jernbanen foretog stop her og om mulighederne for overnaning (primitiv).
Turen går langs St. Økssø, hvor der er mange muligheder for udendørs aktiviteter
og arrangementer i løbet af året, bl.a. Sankt Hans fest og udendørs filmforevisninger ved søbredden.
Vi fortsætter til Ll. Økssø med hestegrave, røverstuer og historier om røvervældet i Rold Skov i 1800 tallet, men der fortælles også om dyrelivet derude.
Vi kommer forbi Jætternes Baghave.
Sidst men ikke mindst fortælles der om det store naturgenopretningsprojekt, som mosen har været genstand for gennem de sidste mange år og hvilken betydning har det haft for området.
Tag med- og nyd ikke mindst den smukke natur. 
Tag gerne aftenkaffe med - den kan nydes efter den gode vandretur.

Tilmelding: Er ikke nødvendig - men så skal du medbringe kontanter. 
Pris: Kr. 50,00 pr. prs. - Børn 0 - 10 år gratis 
Mødested: P-pladsen v/St. Økssø, Møldrupvej 34, 9520 Skørping
Husk: Praktisk fodtøj

Velkommen til en dejlig aftentur i Rold Skov!

 

Booking

Guidet tur 25. juli Rold Skov - St. Økssø

Antal 50,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

RebildPorten - Guidede ture

En oplevelse kan aldrig gøres om ……………. Så den kræver nøje planlægning. Husk - næste gang I planlægger et besøg i Rold Skov området, kan RebildPorten tilbyde, flere forskellige muligheder og oplevelser. For med et af Danmarks største skovområder Rold Skov med bl.a. Rebild Bakker - rummer området mange muligheder for ture på egen hånd - enten til fods, på cykel eller på hesteryg. Vi kan bl.a. tilbyde, at man kan få en af RebildPortens dygtige og meget velorienterede guider med sig rundt - de kender området - ”de hemmelige steder” - ikke mindst til de gode oplevelser, som kan være med til at gøre netop jeres arrangement til noget helt særlig og unikt. Vi kan hjælpe med at sammensætte det helt rigtige program, ud fra hvad jeres ønsker, tid og økonomi måtte være. Fælles for turforslagene er, at guiderne fortæller om, hvad I kommer forbi på jeres ture, både om naturen, men også om det historiske aspekt. –Og hvem ved, måske er guiden i humør til at fortælle en af egnens mange sagn eller historier. - Det er naturligvis altid tilladt at stille spørgsmål undervejs på de forskellige ture. Vi glæder os til at byde jer velkommen til Rold Skov Rebild Bakker.
info@rebildporten.dk
Tirsdag - Søndag 10.00 - 17.00